mandag den 14. januar 2008

Video, myspace, youtube på nettet

Video er fremtidens medium! Af den simple grund, at video forener lyd, billede og tekst. Video er alle andre medier overlegen i sin udtryksform fordi det giver total valgfrihed med de rette redigerings- og fremvisningsteknologier. Video er i dag næsten standard i fx mobiltelefoner og den udvikling fortsætter sandsynligvis.
Videotjenester som YouTube har skabt en ny brugerdreven nyheds- og informationsressource, som har meget stor gennemslagskraft og tiltrækning. Bibliotekerne har en meget stor formidlings- og vejledningsmulighed, hvis videoproduktioner bliver dagligdag på samme niveau som foldere og pressemeddelelser.
Danskerne bruger Google til at finde de nyeste netværker på internettet. På top tre listen over mest søgte ord er youtube, gosupermodel, myspace. Nu har Google udarbejdet den årlige ¿Zeitgeist¿, der viser hvad danskernes søgte mest efter i året der gik.
I 2007 var det youtube , gosupermodel, myspace, forum, video, bubble shooter, wikipedia, eb, dmi, skat. Når man ser på det samlede billede af, hvordan mange mennesker søger på Google, får man et billede af, hvad der interesserer folk netop nu - og dermed et billede af, hvad folk går op i.7 ud af 10 af de mest populære søgninger er til web-tjenester.
Ligeledes i denne fokuserer på lyd, musik og video på nettet. Det vil her være en fordel at have adgang til et sæt hovedtelefoner for at få optimalt udbytte her.
Vi har i denne uge ikke lagt fokus på uddybende vejledninger og opgaver - men derimod mere på at skabe en forståelse af de enkelte siders funktionalitet.

Husk: Leg, udforskning og læring hænger sammen:
Når man skal lege med web 2.0 ting, og noget driller, så kig lidt i den online-dokumentation, der er til produktet. Tusindvis af brugere før dig har stået i samme situation, og derfor er de mest almindelige spørgsmål og problemstillinger ofte besvaret i produktets hjælpesider. Men ikke altid!

Ofte er dokumentationen mangelfuld - så hvis noget driller, så husk at vi er mange til at svare og hjælpe. At samarbejde og hjælpe hinanden er en vigtig del af web 2.0 fænomenet. Læs først, spørg så kollegaen eller en af hjælperne.

Eller endnu bedre, stil spørgsmålet ved at kommentere herunder. Husk at målet er at lege, at lære, at blive inspireret, samt ikke mindst at samarbejde og at hjælpe. Hurtigere måde at lære på findes ikke :) (skrevet af Bente Jensen, KKB)

Credits:
Tak til de alle de biblioteker, som startede med 23 ting og er i gang med 23 ting og hvorfra vi har lånt - henvist og fået god inspiration!!
Denne gang især en tak til 23ting Hvidovre

Har du problemer ?
Kig på siden for oversigt over tovholdere og eksperter på hvem, der er ekspert i dit område.

Kan du ikke få fat i din lokale ekspert kan du kontakte:

Aalborg Bibliotekerne
Frank Helenius fhe-kultur@aalborg.dk
Kristian Agerholm Jensen kaje-kultur@aalborg.dk
Mads Sanderhoff mts-kultur@aalborg.dk

Hjørring Bibliotekerne
Martin Jørgensen martin.joergensen@hjoerring.dk

Ingen kommentarer: