søndag den 6. januar 2008

Andre gode musikressourcer - for dem der har lyst

Ingen tvivl om, at internettet er musikkens legeplads :)

Musicovery.com
Her er en interaktiv webradio der helt klart er værd at aflægge et besøg. Her kan du høre musik indenfor forskellige genre. Hver genre har sin farve, hvilket giver en flot visuel præsentation af musikken.
Hvor eksempelvis Lastfm og andre musiksites baserer sig på andre brugeres anbefalinger, er musik på Musicovery inddelt efter genre, "humør", årstal og flere andre parametre. Fidusen er så, at der skabes relationer imellem de forskellige numre, så man kan klikke sig igennem et træ af musik.
Det er således en musikafspiller der hele tiden viser relaterede numre baseret på stemningen i musikken. Når man klikker på et nummer begynder det at spille, og omkring nummeret dukker der relatererede numre op. Princippet er at få skræddersyet en netradio til dig og dit humør på under 10 sekunder.



Liveplasma
Er du træt af kun at kende to bands, der spiller musik, du kan holde ud at høre på? Har du efterhånden set din yndlingsfilm så mange gange, at du kan samtlige replikker udenad? ¨
Så er det måske på tide at udvide din musik- og filmhorisont, og det kan Liveplasma hjælpe dig med.
Engelsksprogede Liveplasma er en visuel søgemaskine, der har inddelt musik og film i forskellige kategorier, så det er let at se hvilke andre film eller bands, der lige minder om dine favoritter.
Her kan du ikke høre musik, men du kan f.eks. se, hvordan forskellige kunstnere relaterer sig til hinanden.

Bibliotekernes netmusik
Er det længe siden du sidst har besøgt Bibliotekernes Netmusik - så benyt muligheden her.
Netmusik.dk er en biblioteksservice fra danske biblioteker til danske biblioteksbrugere.
Der er pt. over 1 million tracks med alt lige fra Gustav Winckler til Nick Cave.

Ingen kommentarer: