søndag den 4. november 2007

Inden du starter med del.icio.us


Læs dette først
Inden du starter bør du sikre dig at du har lov til at installere de særlige knapper der letter adgangen til del.icio.us.
Spørg evt. din lokale kontaktperson. På Aalborg Bibliotekerne er knapperne blevet installeret.

Vi anbefaler at du tilmelder dig del.icio.us med en e-mail adresse, så kan du altid få tilsendt en e-mail med passwordet i, hvis du skulle glemme det.

For øvelsen skyld skal du huske at tilføje tagget 23tingnordjylland til alle de bogmærker du opretter i ugens løb. Dermed kan du følge med i hvad de andre 23ting-deltagere har lavet af bogmærker

Husk at del.icio.us er et værktøj til social bookmarking, derfor vil alle de bogmærker du lægger ind automatisk kunne ses af andre. Vil man gerne skjule sine links for andre er det også teknisk muligt men det er ikke formålet med denne øvelse.
Hvis du gerne vil bruge del.icio.us til links af mere privat karakter kan du til enhver tid oprette en ekstra konto.

Det er naturligvis frivilligt om du møjsommeligt vil læse vejledningerne ord for ord eller bare prøve dig frem.
Nogle gange lærer man mest bare ved at springe ud i det.

God fornøjelse :-)

Ingen kommentarer: