mandag den 14. januar 2008

Myspace

Glem pladeselskabsmanden og den smarte manager! En musikers vej til succes går i stedet via Myspace.com; en hjemmeside og et gigantisk musikfællesskab, hvor to millioner bands og 220 millioner mennesker har oprettet en profil.

Myspace er hjemmesiden, som kan skabe kometkarrierer, og hvor fans kan skrive personlige hilsner til deres yndlingsmusiker.

"Det var dejligt at have Myspacesiden, fordi folk kunne kommentere på mine sange. De fortalte mig, om jeg havde gang i noget godt. Så på en måde var myspace-brugerne med til at lave mit album." / Lily Allen.

Historien bag Myspace
I 1999 gik MySpace, der er skabt af Thomas Anderson og Christopher De Wolfe, i luften. Oprindelig var det et musik-community, men efterhånden er det i lige så høj grad et socialt netværk, hvor alle gratis kan oprette en profil. På sin profil kan man uploade billeder, musik og videoer, fortælle om sig selv, blogge og blive online venner med folk fra hele verden.

Man kan således få et stort socialt netværk, og man kan endda måske også blive onlineven med sine forbilleder. Musikprofiler er stadig en stor del af MySpace, og det kan være et godt sted at surfe rundt, hvis man vil stifte bekendtskab med ny musik.

Hvad er Myspace ?
My space. Mit rum eller min verden. Selve ideen med MySpace er jo at promovere sig selv. Myspace bruges meget til at skabe nye sociale kontakter. Nye og ukendte musikere, der ønsker at sprede deres musik søger ofte en masse om venskab, så de får folk til at opdage deres musik. Myspace er således også et godt sted at blive opdaget for bands og solister, og jeg tror også, det har været til stor gavn for mange musikere - ikke kun promovering af selve musikken men også koncerter.

I virkeligheden handler MySpace overhovedet ikke om at kommunikere, men om at profilere og er i høj grad selvpromovering. Derudover "kommunikerer" folk ved at poste kommentarer på hinandens profiler - de to halvdele af en sådan samtale befinder sig således på to forskellige websites.

Myspace er stedet, hvor man kan leve sin indre "Arto-drøm" ud.

  • Man kan lave sin egen lille verden.
  • Man kan skrive sine meninger.
  • Man kan sætte musik ind på sin side.
  • Blive venner med de kunstnere.
  • Se filmtrailere.
  • Skrive til sine venner.

På Myspace er der værktøjer værktøjer, så brugerne kan kommunikere med hinanden og producere deres eget indhold. Det meste indhold på myspace er produceret af brugerne.

Myspace holder hele tiden tæt kontakt med brugerne og lytter til deres behov for nye funktionaliteter i communitiet. Og så snart der opstår nye behov, udvikler myspace den funktionalitet som tilfredsstiller communitiet optimalt og holder dermed liv i fællesskabet.

Dansk musik på Myspace
Der er i øjeblikket fokus på ny dansk musik. Meget af det mest interessante nye danske musikbliver slet ikke udgivet, men derimod det der findes online - frisk fra band/kunstner - på steder som Myspace.

Eksempler
  • The Moan - lokalt spændende Aalborgband - absolut værd at holde øje med.
  • Figurines - det hele startede i Vestbjerg i Nordjylland.....
  • Blue Van - Brønderslev-drengene i The Blue Van er et fremragende liveband.

Ingen kommentarer: